AGNO - Tegninger & Know How er beliggende i Østjylland men jeg har kunder i hele landet og begrænses derfor ikke af hverken broer eller vand.
Vil du gerne vide mere om mig og AGNO? Jeg er glad for at du kom forbi denne side. Du har sikkert været rundt på de sociale medier, evt. følger du allerede min facebook side og du har måske snuset lidt til, hvad jeg kan hjælpe med.
Undrer du dig lidt over navnet AGNO? Det er helt fair, du er ikke den første der spørger. AGNO kommer som en del af mit mellemnavn, Agnoletti. Deler man dette navn op har man 2 muligheder: Agno eller Letti. Eftersom Letti minder mest om et slankeprodukt, som jeg nok mildeste talt ville have svært ved at sælge ude ved kunder, så faldt valget på AGNO.
"Vi skulle byde på en offentlig opgave indenfor rengøring og fik i den forbindelse brug for en ekstern beregner. Vi blev henvist af en af vores leverandører til at kontakte Katrina.
Dette kom vi aldrig til at fortryde. Katrina var fra første telefonopkald meget professionel, dygtig, lydhør og god til at gå selve opgaven igennem med os, og vi havde løbende en god dialog omkring tilrettelser. At kemien så var kanon fra dag et, gjorde det kun bedre. Vi vil helt sikkert bruge Katrina igen."
Jansen’s Rengørings Service
Hos AGNO hjælper jeg ikke kun rengøringsfirmaer. Start videoen og se med, om, hvordan jeg hjalp Thortrans i Randers med at optimere deres rengøring.
Mit navn er Katrina Agnoletti Østergaard og jeg hjælper rengøringsvirksomheder med at optimere deres tidsforbrug igennem Data know How tegninger. Eftersom jeg er mig selv, er jeg yderst dedikeret til mit arbejde. Helt nøjagtigt, så elsker jeg at tegne og sætte en ære i at tegningerne stemmer overens og jeg ved om nogen, netop hvor vigtigt et redskab Data Know How tegningerne er. Og hvad laver jeg så helt præcist? Jamen jeg hjælper netop firmaer med at være helt sikre på de har den rigtige tidsætning til en kommende kunde, de selv samme tegninger kan anvendes som visuelt salgsmateriale. Og når kunden er i hus, så kan der laves arbejdsplaner ud fra tegningerne, således at driften nemt kan danne sig et overblik og komme igang med at servicere jeres nye kunde.